Jyllingevej 193
HUSET
Huset er beliggende i en ældre villa i gåafstand til Rødovre Centret samt offentlig transport. Huset har 5 beboerværelser, hvis størrelse varierer fra 11 – 19 m2. Huset indeholder i stueplan et lyst køkken-alrum med udgang til terrasse og have, 2 beboerværelser samt badeværelse. På 1. Sal er der 3 beboerværelser. Villaens kælder indeholder toilet/badeværelse, vaske/tørre/fyrrum, personalerum, samtale/opholdsrum og et opmagasineringsrum.
Normeringen er fordelt på 3 medarbejdere. Der personaledækning alle hverdage inklusive tre aftener om ugen til kl. 19 eller kl. 20 med støtte til fælles måltider. Der sker løbende en tilpasning af personaledækningen i forhold til beboergruppens behov herunder mulighed for planlagte aktiviteter i weekender.
FORMÅL OG INDSATS
Formålet med opholdet i NETTET II er, at beboerne gennemgår en recovery-orienteret udviklingsproces, således at de bliver i stand til at klare en så selvstændig tilværelse som mulig. Gennem en velstruktureret hverdag og tydelige rammer, fokuseres på den enkelte beboer og de sociale relationer som helhed.
Der arbejdes med beboerens ønsker, drømme, ressourcer, udfordringer og motivation over en længere periode. Der udvikles på alle relevante områder af livet, herunder områder som: uddannelse, dagligdagsaktiviteter, netværk, beskæftigelse, boligsøgning, mestring af udfordringer, motion, kost med mere.
Målet er, at beboeren får nye færdigheder, mere struktur, mere stabilitet i hverdagen og i det levede liv som helhed.