Formål
NETTETs formål er gennem udvikling og etablering af
differentierede botilbud, aktivitets- og værestedsteder, klubber,
opkvalificerende og erhvervsrettet tilbud, undervisning og andre
sundhedsfremmende tilbud til mennesker med psykiske sygdomme, at
støtte den enkelte i at stabilisere, udvikle og mestre egen
tilværelse med udgangspunkt i egne problemer, ressourcer og
muligheder.
Det er tillige NETTET´s formål gennem konsulent - og
undervisningstilbud at udbrede og videreudvikle kendskabet til
problemstillinger inden for det socialpsykiatriske
arbejdsområde.
Målgruppe
NETTET har pt. forskellige tilbud til psykisk syge/sårbare
medborgere. Der er bo- og netværkstilbud til unge mennesker med
psykiske og sociale problemer, tilbud om opgangsbofællesskab for
psykisk syge/sårbare mellem 25 - 50 år, dagaktivitetstilbud til
langvarigt psykisk syge/sårbare ligeledes mellem 25 - 50 år, tilbud
om støtte- kontaktperson til samme målgruppe, et aften - og
undervisningstilbud, der kan benyttes af alle beboere / brugere i
NETTET, samt forskellige opkvalificerende og
erhvervsrettede beskæftigelsestilbud til medborgere som ønsker
at (gen)indtræde på arbejdsmarkedet.
Organisationsplan - Hent som .pdf
